Forsvarer: Borgmestre risikerer politisk straf

Retssagen mod 56 kurdiske borgmestre i Diyarbakir blev i dag udskudt endnu engang. Forsvarer frygter, at hans klienter får politisk straf. 

De 56 kurdiske borgmestre, der er tiltalt for at støtte den dansk-baserede tv-station ROJ, risikerer stadig at blive dømt. 

Anklagemyndigheden valgte i dag at udskyde retssagen endnu en gang og lempede samtidig tiltalen, så borgmestrene nu skal dømmes efter paragraf 215, der handler om at have ytret sig til fordel for en kriminel organisation. 

Borgmestre kan stadig få politisk straf. 

Men deres forsvarer Muharrem Erbey er ikke alt for optimistisk:»Det er positivt, at anklagemyndigheden vælger denne paragraf, fordi det er en væsentlig nedsættelse af strafferammen, men jeg tror dog stadig at borgmestrene ender med at blive idømt en politisk straf«, vurderer forsvarer Muharrem Erbey. 

Straffen kan ‘kun’ blive på to år. 

Borgmestrene stod oprindeligt tiltalt for at støtte terror, fordi de i et brev til den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har bedt om, at Danmark ikke stopper den kurdiske tv-station ROJ, som sender via satellit fra Danmark. 

Paragraf 215 har, i modsætning til de andre paragraffer som anklagemyndigheden før har brugt, en væsentlig lavere strafferamme end de 15 år, som borgmestrene hidtil har risikeret at blive idømt. Paragraffen siger, at det er ulovligt at støtte kriminelle og kriminelle handlinger, hvilket kan give mellem seks og 24 måneders fængsel. 

Forsvarerne krævede under retsmødet, at brevet fra de 33 danske borgmestre blev ført til protokol. I Danmark nægtede den tyrkiske ambassade i dag at modtage samme brev. 

Af Politiken.dk

Støt os på Facebook

RSS FIRAT NEWS AGENCY

  • Kışanak: Don't wait for tomorrow. Act now.
    With a passionate speech BDP co-chair Gultan Kışanak closed the three conference in Hamburg. "We don't expect anything from anybody - she said to a standing audience - we believe in ourself and in the.. […]
  • Demirtaş: spring is coming
    Speaking at the solidarity dinner of BDP (Peace and Democracy Party) İzmir branch, BDP Co-Chair Selahattin Demirtaş pointed out to the AKP and judiciary oriented pressures on the party and democrat se.. […]
  • New wave of arrests
    More than 40 people have been taken into custody today as a result of house raids carried out within the scope of so-called KCK operations. The fascist AKP regime has today targeted BDP members, civil.. […]
  • Two more journalists sentenced to prison
    DIHA reporter Ferhat Arslan and Gündem paper Managing Editor Ziya Çiçekçi have been sentenced to two months in prison each on the grounds of the news about CHP Dersim MP lawyer Hüseyin Aygün against h.. […]